Ældredagene 2013

Fremtidens Plejehjem vil blive repræsenteret på den landsdækkende konference ”Ældredagene 2013” der bliver afholdt den 14. og 15. maj på Frederiksberg Rådhus.

Formand for styregruppen områdechef Lars Nøhr vil holde et oplæg om ”Fremtidens Plejehjem – trivsel og teknologi” og visionen om de ting der giver trivsel, tryghed og god pleje.

Der er tale om en landsdækkende konference hvor ledere, fagfolk og politikere mødes og udveksler den allernyeste viden om udvikling og forskning inden for sektoren.

Konferencen bliver arrangeret af Leder Forum.