Byggeriet af Fremtidens Plejehjem

Byggeriet på Carl Klitgaards vej nr. 5 i Nørresundby skrider frem efter planen. Byggeriet er etapeinddelt i to, hvor øst-vest fløjen således færdiggøres først og nord-syd fløjen med hovedindgangen følger efter.

Således er elementmontagen vedrørende øst-vest fløjen nu færdig og denne del af bygningen er blevet lukket – dermed kan gulvene blive lagt ned samt rækken af installationer lavet.

Fremtidens Plejehjem kommer til at bestå af 75 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, aktivitetscenter, administration, fællesarealer samt en privat ejet og offentlig tilgængelig restaurant.

Fremtidens Plejehjem vil således omfatte et nybyggeri på mere end 7000 m2.

Se et klip fra byggepladsen ved at klikke her