Fremtidens Plejehjem indbyder til dialogmøde

I Aalborg Kommune har vi de sidste 2 1/2 år arbejdet med Fremtidens Plejehjem. Styregruppe, arbejdsgrupper, arkitekter og ingeniører har en bygning klar på tegnebrættet, som vender blikket mod fremtiden, og som indretningsmæssigt er klar til, at modtage fremtidens ældre.

Vi mener, at vi har nogle rimeligt klare billeder af hvem fremtidens ældre er og hvad fremtidens plejebolig er, men hvem er egentlig fremtidens medarbejdere?

Dette spørgsmål vil Fremtidens Plejehjem gerne drøfte med uddannelsesinstitutioner og private udbydere af kompetenceudvikling og uddannelse på ældreområdet. Derfor har styregruppen inviteret til et dialogmøde med disse tirsdag d. 25. oktober 2011, kl. 12.00-15.00 i Byrådssalen, Gandrup. 

Se det officielle program her