Fremtidens Plejehjem officielt indviet

Torsdag den 10. April kl. 13.00 - 17.00 indbød Aalborg Kommunes Ældre - og Handicapforvaltning til officiel indvielse af Fremtidens Plejehjem i Nørresundby.

Beboere Foyer

Arrangementet begyndte i foyerområdet, hvor cirka 350 gæster, beboere, pårørende, medarbejdere, og samarbejdspartnere var samlet for at høre taler og musikalsk underholdning, overvære afsløring af gaver, og nyde et let traktement.

Lars Nøhr

(Udviklingschef Lars Nøhr)

Udviklingschef Lars Nøhr bød de mange fremmødte velkommen og kunne glæde sig over at Fremtidens Plejehjem nu er gået ind i en helt ny fase med indflyttede beboere, medarbejdere, et hus i drift, og således udlevelse af visioner.  

Klarup Pigekor      

(Medlemmer fra Klarup Pigekor underholder gæsterne)

Rådmand fra Ældre- og Handicapforvaltningen Aalborg Kommune Thomas Kraup betonede bl.a. i sin tale at Fremtidens Plejehjem er et nytænkende plejehjem, der vil medvirke til at sætte nye standarder for trivsel, tryghed og anvendelse af velfærdsteknologi.       

Thomas Krarup 

(Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup)

Direktør for Nørresundby Boligselskab Lars Emborg kunne se tilbage på et meget spændende og ambitiøst byggeprojekt, hvor arkitektur, indretning og et særligt koncept for ældrepleje hele tiden har skullet gå hånd i hånd for at honorere visionerne bag projektet.    

Lars Emborg

(Lars Emborg, Direktør Nørresundby Boligselskab)

Efter rækken af taler og musikalsk underholdning blev huset vist frem og således havde gæsterne bl.a. mulighed for at besøge de forskellige temarum såsom "orangeriet" og "det søde køkken" eller høre Sct. Mariæ Skolens big band underholde i teltet.   

Afsløring Af Gobelin        

(Kunstner Jenny Hansen, Hobro, afslører sin gobelin skænket som gave til Fremtidens Plejehjem af Nykredit)