Sådan finder du tid til motion i en travl hverdag

Sådan finder du tid til motion i en travl hverdag

Du kender det måske allerede. Det kan være svært at finde tid og overskud til at dyrke motion i en lang og travl hverdag. Måske er du på arbejde eller har hovedet begravet i studiebøger dagen lang, og når du endelig er færdig eller har fri, så mangler overskuddet og energien. Selvom du har travle og lange dage, findes der helt sikkert måder, hvorpå du kan få presset lidt motion ind her og der.

Find de små huller i hverdagen

Hvis du er en af dem, der har meget travlt og farer fra et sted til et andet, så er det måske ikke helt så realistisk at stræbe efter at sætte en time eller to af til træning hver eneste dag. Måske du kan nå et et par dage om ugen. Hvis ikke så er der masser af andre måder, hvorpå du kan på lidt motion, uden at det er specielt krævende, eller at du føler, du bruger for meget tid på det. Tag eksempelvis din cykelhjelm på og brug de små cykelture til og fra arbejde eller til forskellige ærinder til at få lidt motion. På denne måde får du motion, mens du er effektiv og når det, du skal.

Brug gåture effektivt

Måske har du det med at tænke, at du skal lave noget, der får dig til at svede, for at du rent faktisk har lavet motion. Det er dog ikke helt sandt. Er du træt efter en lang arbejdsdag, kan en gåtur være lige så effektiv og måske knap så krævende. Du kan også bruge dine gåture, ligesom du ville bruge cyklen – hvis du bor tæt på dit arbejde eller skal handle ind i nærheden. Og hvis du har ønsket om at tabe dig og gå fra plus size tøj til tøj i mindre størrelser, så kan gåture vise sig at være meget effektive for dig.