Har du i et godt stykke tid prøvet at tage dig sammen til at løbe lidt mere, så du kan komme i bedre form? Tanken om det er måske meget god, men det er ikke altid det nemmeste at komme i gang med at løbe – i hvert fald hvis man gerne vil være sådan en, der løber nogenlunde regelmæssigt for at holde formen.
Det, der kan virke motiverende for mange, er dog at lave et løbeprogram, da det bare gør noget ved motivationen. Så få lavet et løbeprogram for begyndere, som passer helt perfekt til dig og dit temperament – så bliver det i hvert fald en del nemmere at komme i gang med løbetræningen, som før virkede så uoverskuelig.
Som begynder kan det være svært at komme i gang
Hvis man ikke har gjort så meget i løb førhen, så kan det også være lidt svært at komme godt i gang. Især fordi den første løbetur typisk kan være ret hård, og hvor man måske mest af alt har lyst til bare at lægge sig hjem på sofaen og se en god film.
Så når man er nybegynder, er det altså vigtigt, at man ikke lader sig skræmme væk af, at det kan være lidt hårdt i starten. Det kan man eksempelvis gøre ved at lave faste dage, hvor man løber og måske endda have en person, som man løber sammen med. Derudover er det en rigtig god ide at få lavet et løbeprogram til nybegyndere, da det også kan virke som en form for motivation.
Løbeprogrammet motiverer
Man kan selvfølgelig sagtens komme i gang med at løbe uden et løbeprogram, men for mange gør det faktisk en ret stor forskel at få lavet et. Når man løber uden et løbeprogram og mest bare gør det, når man lige føler for det, så er det også meget nemmere at skippe en løbetur, hvis man eksempelvis ikke magter. Når man har et løbeprogram, får man omvendt en anden følelse af motivation, fordi der direkte står, at du skal løbe så langt og så hurtigt. Så løbeprogrammet kan altså gøre en forskel i forhold til at motivere dig i starten. Løbeprogrammet kan også fungere som et slags mål for, hvor langt og hurtigt du gerne skal kunne løbe om eksempelvis en måned eller to. Så det er ret effektivt.
Oplev glæden ved at løbe
Selvom det kan virke helt uoverskueligt at komme i gang med at løbe, når man er begynder, så er det noget, som rigtig mange finder meget glæde i. Nogle af dem, der løber meget til hverdag, beskriver eksempelvis, at det giver en for for rus at være ude at løbe – at man nærmest bliver høj af det. Så når man først er kommet forbi begynderfasen og har en del løbeture bag sig, så kommer man helt sikkert til at opleve, hvor glædegivende det er at løbe lidt mere i sin hverdag.