Derfor skal du være mere opmærksom på dine sokker

”De er skjulte det meste af tiden”. ”De er kun praktiske”. ”De betyder ikke noget om de er helfarvede  – det er bare undertøj”. Du synes muligvis at sokker er noget af den mest kedelige, men nødvendige beklædningsdel i din garderobe. Men hvis det er med den indgangsvinkel at du tager vælger dine sokker i garderoben, hver morgen, gør du det helt forkert.

Sokker er noget vi tager på hver morgen og af igen om aftenen. Vi skænker dem ikke den store omtanke og da slet ikke ift. deres potentiale når det kommer til stil og mode. Men dette er ved at ændre sig og du bør også begynde at ændre din indstilling til dine sokker og deres potentiale når det kommer til din påklædning, stil og udtryk.

Gå efter sokker i god kvalitet

Det er sandt – sokker holder ikke evigt, men hvis du køber sokker i god kvalitet, vil du være komfortabel i meget, meget længere tid. Har du tidligere brokket dig over at dine sokker er hullede, at din hæl eller tå stikker ud – så kan du sandsynligvis kun bebrejde dig selv. Sådan behøver det nemlig ikke at være, hvis blot du vælger sokker i en ordentlig kvalitet.

Bomuld og bambus er gode bud. Et par lette ankelsokker i bomuld eller bambus er perfekte sokker til sommerens varme vejr. Det samme gør sig gældende for bambus fibre. Vær opmærksom på at de sokker du køber, har forstærket hæl og tå. Dette vil modstå almindelig slitage og vask i vaskemaskinen.

Sjove sokker med mønstre

Kvalitet er én ting, men stil er en anden. Hvordan dine sokker skal se ud, afhænger af din påklædning. Er du eks. iklædt farverigt arbejdstøj, kan det være en god idé at holde dine sokker helt simple. Går du derimod i lettere nedtonet tøj, er sjove sokker det helt rigtige valg. Sokker med print, mønstre og masser af farver, løfter dit udtryk og din stil.

Helfarvede sokker kan være okay, men vælg sokker i mere spændende farver end sort og marineblå. Hold dig også fra hvide sokker, medmindre det er tennissokker.

Vælg sokker til lejligheden

Der findes et hav af forskellige sokker. Det er derfor oplagt at du gør brug af dette og prøver at tænke dine sokker ind i din stil og dit udtryk, når du skal til en fest, et arrangement eller blot en komsammen. Hvis du skal til bryllup og tager et stilrent jakkesæt på, kan du eks. kombinere det med et par sjove sokker, hvor der er skruet op for farver, mønstre eller sjove print af frugter eller dyr.

Du skal selvfølgelig ikke bruge en masse energi på at tænke over valget af dine sokker, hvis blot du skal til træning eller til fodbold. Ej heller hvis du skal hente slik og chips på en søndag. Der gælder samme regler for dine sokker, som for dit tøj. Der findes ikke regler for sokker, ligesom der heller ikke gør det for joggingtøj.

Husk dog den gamle tommelfingerregel: Tynde sokker til indendørsbrug og tykke sokker til udendørsbrug. Dette handler dog mere om det praktiske: at du ikke skal fryse dine fødder.

Kend forskel på længden af dine sokker

Dine sokker kan virke lange i en grad så det bliver helt komisk, hvor andre kan virke alt for korte. Derfor kan vi kun understrege hvor vigtigt det er at du kender længden og de forskellige typer sokker der findes. Der findes mange eksempler på forkert brug af sokker med en længde, der ikke passer til beklædningen. Ved du eks. hvad knæstrømper er? Ankelsokker, crew sokker, m.m.? Alt dette skal du have styr på  inden du køber sokker.

Bare rolig – der er en tommelfingerregel, der sikrer dig at du ikke går helt galt I byen. Hvis du blot sørger for at købe crew-sokker, går det aldrig helt galt. Crew-sokker har den længde, som de fleste vil betegne som værende den mest almindelige. De øvrige størrelser og længder kan du blive klogere på ved at læse vores andre artikler om sokker samt de forskellige typer af sokker som du kan købe. Bemærk for øvrigt at der er forskel på, hvad man kalder sokker, afhængigt af, hvor du befinder dig.