Hvordan kan du selv afhjælpe stress i hverdagen?

Vi kender allesammen til det at være stresset i en hverdag, hvor der skal holdes styr på mange ting. Nogle gange kan det dog blive så slemt, at man føler, at man er utilstrækkelig eller ved at falde fra hinanden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hverdagsstress, så det ikke udvikler sig til alvorlig stress.

I artiklen her kan du læse 3 råd til, hvad du kan gøre for at afhjælpe stress i hverdagen.

Undgå stimulanser, der påvirker dit nervesystem

Rigtig mange holder af at slappe af med et glas rødvin eller noget sødt at spise om aftenen. Men kaffe, alkohol, sukker, tobak o. lign. er med til at holde vores nervesystem i gang, hvilket kan forværre stress.

Nervesystemet kan nemlig ikke koble fra, når vi er stressede, og derfor oplever mange stressramte ikke at kunne sove om natten. Også lyset fra computeren og TV’et holder os vågne. Du bør derfor undgå de stimulanser, der påvirker nervesystemet.

I stedet kan du erstatte kaffen med urtete, kage og slik med frugt og skærmene med en bog. Det kan være svært, men du vil hurtigt opleve en forbedring, hvis du fjerner stimulanserne.

En udendørs spa giver velvære

At tage sig tid til at slappe af er vigtigt for at undgå stress, og en af de bedste måder at opnå total afslapning på er med wellness. En udendørs spa kan hjælpe dig med at komme ned i gear og tilføre hverdagen lidt luksus.

Selvfølgelig er et udendørs spabad en stor investering, men hvis du har budgettet og pladsen, er det helt sikkert værd at overveje. Der er forskellige positive funktioner i de udendørs spabade, såsom massagedysser, aromaterapi og farveterapi, der alle er med til at højne følelsen af velvære og afslapning.

Få rigeligt søvn

En af de afgørende faktorer i at undgå og forebygge stress er søvn. Som nævnt bør du holde dig fra de negative stimulanser for bedre at kunne sove om natten. Derudover er det vigtigt, at soveværelset stort set kun bliver brugt til at sove i. På den måde vil din hjerne forbinde rummet med søvn og afslapning, og du vil få nemmere ved at sove.

Husk også at holde dit soveværelse køligt og mørkt. Investér i nogle mørklægningsgardiner, der kan slutte helt tæt og evt. en ventilator i de varme sommermåneder.

Det er svært at få styr på sin nattesøvn, men lykkes det for dig, vil du også hurtigt opleve at få mere overskud og energi i hverdagen.