At være iværksætter eller selvstændig er for mange ensbetydende med en kæmpe frihed. Man kan selv træffe beslutninger og selv tilrettelægge arbejdsdagen og opgaverne. Man bestemmer selv, hvor mange timer i døgnet, man vil arbejde, og hvornår på døgnet disse timer ligger. Iværksætteri bliver for mange en livsstil, hvor arbejde og fritid flyder sammen, og man møder sjældent en iværksætter, der tæller ned til fyraften. Det er jo for så vidt positivt, at man brænder for sit job, også set fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Men der er også sundhedsmæssige fladgruber, som vi skal være opmærksomme på, når vi brænder for vores arbejde og arbejder uden ”loft” over arbejdstiden.
Danni Petersen er osteopat og medejer af Osteopaterne i Horsens og Skanderborg. Han møder mange engagerede og succesfulde iværksættere på sin klinik, som oplever forskellige uforklarlige fysiske gener. Og netop dygtige og engagerede iværksættere kan være meget udsatte for stressrelaterede gener, da de ikke oplever sig selv som værende i risikogruppe for stressrelaterede lidelser. De elsker jo deres job og jobbet giver mening. Men alligevel kan der være mange belastende faktorer forbundet med livet som iværksætter. Det kan være spekulationer over økonomien, et urealistisk billede af, hvor mange opgaver, man kan nå, og ikke mindst balancen mellem familielivet og iværksætterlivet. Rigtig mange ignorerer de første signaler som hukommelsestab, dårlig nattesøvn og tankemylder og reagerer derfor først, når de fysiske gener er tilbagevendende, og derfor er behandlingskrævende.
Kroppens reaktion på stress
De fleste mennesker oplever kortere eller længere perioder med stress i løbet af deres liv, hvad enten det er på job eller i privatliv. Det er normalt og acceptabelt for vores helbred, hvis vi samtidig formår at komme ud af stressperioden forholdsvis hurtigt igen. Gør vi ikke det, vil vi langsomt men sikkert begynde at få fysiske udfordringer. De mest almindelige symptomer er hovedpine og fordøjelsesproblemer så som irritabel tyktarm eller mavesyreproblemer. Et kendt symptom er også søvnbesvær pga. tankemylder ved sengetid. Søvn er essentielt i forhold til helingsprocesser i kroppen, hvilket betyder, at man får sværere ved at restituere efter fysiske udfoldelser, og dermed opnår man lettere en overbelastningsskade. Stress øger også inflammationsniveauet, hvilket kan gøre det svært at komme af med en skade igen.
Når vi er stressede løber kroppen hurtigere tør for energi, og man bliver træt. Når hjernen har brug for hurtig energi, så er koffein og sukker en god kilde, hvilket kan medføre ’sugar-craving’. Det kan så påvirke blodsukkeret og dermed også vores humør(hjernen).
Vores immunforsvar reagerer ikke så godt og hurtigt, når vi er stressede. Mange har oplevet eller kender til personer, der altid bliver syge når de går på ferier eller efter en eksamen. Her giver man endelig kroppen lov til at slappe af, og dermed ’normaliseres’ immunforsvaret igen, hvilket så resulterer i sygdom. Det er sjældent, at man bliver syg lige op til en eksamen eller inden et vigtigt møde på jobbet.
Når stress kræver behandling
Når vi bliver stressede (kortvarigt) skærpes vores opmærksomhed, hvilket er gavnligt i forhold til at skulle præstere, men langvarigt vil det være ødelæggende for kroppen. På sigt (hvis vi ikke formår at komme ud af det igen), vil stress kunne påvirke alle fysiologiske processer i kroppen. Herunder hjerte-kar systemet, det hormonelle system, fordøjelsen, hjernen og nervesystemet. I disse tilfælde vil behandling ofte være påkrævet.
De fleste opfatter stress som en psykisk problematik, og derfor er psykologbehandling en meget anvendt behandlingsform mod stress, og det giver også rigtig god mening, at tage hånd om de psykologiske faktorer. Men det kan også være afgørende, at der sættes ind på de mere fysiologiske områder for at bringe kroppen tilbage i balance, fx i form af osteopatisk behandling.
Inden for osteopati forsøger man at dæmpe det sympatiske nervesystem, da det vil være dominerende i kroppen under stress. Dette gøres bl.a. ved at fjerne blokeringer langs rygsøjlen. Herudover vil man forsøge at stimulere det parasympatiske nervesyste. Dette gøres bl.a. ved hjælp af kraniosakrale teknikker. Herudover kan man forsøge at stimulere den 10.kranienerve. Den 10. kranienerve (vagusnerven) har forbindelse til store dele af vores organsystem.
Man kan læser mere om osteopati på www.osteopaterne.nu