Vil du være selvstændig? Disse ting skal du overveje inden

Går du med drømmen om at blive selvstændig eller iværksætter? Der er en del ting, du skal overveje, inden du starter. Vi kigger på, hvilke ting det er.

 

Din idé

Det er meget vigtigt, at du har en idé på plads. Det er nemlig ikke gratis at starte en virksomhed og heller ikke at få en erhvervskonto. De kan nemlig koste op til 5000 kroner i oprettelse, som du kan læse her. Med andre ord, så koster det faktisk penge at have en virksomhed kørende uden at få penge ind.

 

Der er et par måder, hvorpå du kan teste, om du har en god idé. For det første kan du som privatperson sætte en hjemmeside op, hvor du indsamler mailadresser på interesserede mennesker. Hvis det er noget helt unikt, så tager det ikke lang tid, før du rammer top placeringer på Google, og her finder folk så din hjemmeside. Er de interesseret i dit produkt eller din ydelse, vil de skrive til dig og spørge dig om, hvornår du er klar. Så ved du, at du har en meget god idé.

 

En anden metode du kan følge er at prøve på at finde potentielle kunder og høre dem ad, om din idé kan bruges eller om det er en ydelse de vil købe.

 

Din økonomi

Som nævnt tidligere, så er det hverken gratis at stifte en virksomhed eller holde den kørende. Din økonomi skal derfor holde til at indbetale selskabskapitalen på 40 tusind kroner. Derudover skal du også være klar til at gå et par måneder uden løn, hvis du ikke har et job ved siden af. Det er en meget vigtig ting at have i hovedet, hvis man skal starte noget nyt.

 

Er du studerende, er det ikke verdens største problem. Du modtager SU, og hvis du nogenlunde kan få det til at dække dine faste udgifter, behøver du i princippet ikke at udbetale løn til dig selv.

 

Pointen er, at selv om du har en meget god idé (som du selvfølgelig har testet som nævnt i forrige afsnit), så kan der godt gå lang tid, før du begynder at tjene penge.

 

Din tid

Har du overhovedet tid og overskud til at starte en virksomhed? Det kan godt virke som noget, der tager den tid, du selv lægger i det. Det er teoretisk set rigtigt, at du selv bestemmer det, men visse ting kan gøre, at du er tvunget til at lægge flere timer i det, end hvad du selv har lyst til.

Der kommer til at være op- og nedture, som du skal være i stand til at klare. Disse kan påvirke både din tid og dit mentale overskud. Selv om idé og økonomi er meget vigtigt, så er din tid nærmest vigtigere. Overvej derfor om du har tiden til en virksomhed.