Kickstart outdoorinteressen – også i dit voksenliv

Det kan være svært at komme i gang med en ny interesse eller en ny sport, hvis man i mange år har lavet det samme eller måske slet ikke har dyrket sport i det hele taget. Alligevel er det aldrig for sent at prøve nye interesser og sportsgrene af; og der er helt sikkert også en, der passer til dig!

 

De seneste år er outdoor blevet et enormt moderne begreb – af god grund! For vi valfarter ud i naturen i hobetal, nu hvor vi ved, hvor vigtigt det er for vores fysiske helbredet at røre sig og få frisk luft. Samtidig forskes der også i naturens betydning for det mentale helbred, og der indbydes mange steder til ”skovbad”, walk-and-talks og outdoor-retreats. Vinterbadeklubberne oversvømmes af nye medlemmer, og vi hungrer efter fællesskaber at dyrke naturen i. Det kan dog alligevel eller netop på grund af de store, nye udbud være svært at finde hoved og hale i, hvor man skal starte, hvis man også vil mere end en gåtur i skoven alene. Til det findes der masser af fantastiske klubber i alle lokalområder. Spejdere, vinterbadere, gå-, cykel-, løbe-, MTB- og vandreklubber, sejl- og svømmeklubber, dykkerklubber og roklubber… Kun fantasien sætter grænsen! Mange steder findes også (nybegynder) voksenhold, hvor man sammen med ligesindet kan lære klubben og den nye outdoorsport at kende.

 

Men synes du alligevel, der kan være for meget at forpligte eller binde sig til et hold og en klub, når du slet ikke ved, om det er noget for dig? Så findes der heldigvis også et alternativ, hvor du på et par timer kan teste af, om vandsport er noget for dig: en tur i de helt gennemsigtige glaskajakker på Limfjorden ved Skive hos VisionKayak, hvor alle kan være med uanset alder og erfaringsniveau med at være på vandet. Her booker du en oplevelse på 1,5-2 timer, hvor du først får en kort introduktion til grundlæggende teknik og naturligvis også får en god svømmevest på. Turene ros på lavt vand tæt på kysten, og der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak til at sørge for sikkerheden undervejs og besvare spørgsmål. På den måde kan du snuse til, hvordan det er at være på vandet, og så er du bedre stillet til at vurdere, om næste trin for dig så er at melde sig på et hold i en klub i dit lokalområde – f.eks. i dykkerklubben, roklubben eller sejlklubben.

 

Du får samtidig en anderledes og unik oplevelse, der ikke findes mange andre steder i hele Europa; for VisionKayaks ture foregår i helt gennemsigtige kano-/kajakhybrider, der er stabile og nemme at styre og samtidig fuldstændig gennemsigtige. Det betyder, at de fungerer som enorme vandkikkerter, så du samtidig får et sjældent indblik i det ellers hemmelige og skjulte liv under overfladen. Du kan på turen medbringe dine børn eller børnebørn, ægtefælle, kæreste eller en anden, du har kær, så I sammen kan få en magisk oplevelse. Du kan vælge mellem tre forskellige typer ture: formiddags-, solnedgangs- og fuldmåneture, så du har dækket hele palletten af outdooroplevelser på forskellige tider af dagen. Naturen er nemlig ikke bare den samme, om solen står højest på himlen, er på vej ned over horisonten eller prydes af fuldmånens sølvfarvede skær.

 

Læs mere om turene og kickstart din outdoorinteresse her: www.visionkayak.com/ture